Gastropub Børsen åbnede sine døre 1. juledag 1984.
Launy Lindahl havde ønsket om at lave et værtshus, hvor billard, livemusik og den gode historie var i højsædet. Igennem en del år var Børsen et ølsted med højt til loftet og glade søfolk i massevis.
Efter en del år med masser af fest og glade dage, kom tanken om at supplere dette med veltilberedt mad - ønsket var at kombinere den gode stemning med mad af friske råvarer, gode vine og lækre Cocktails. Det mener vi bestemt, at vi er lykkes med.
Vi har igennem årene suppleret Børsen med vores 3 stuer for henholdsvis SS Martha, Matadorstuen og Mogensenstuen. Vi elsker at fortælle den gode historie, og det har altid været et mål for os at dyrke hverdagens stjernestunder.
Vi er en Gastropub - og det er vi stolte af, som Michael Belbens, stifteren af Londons første gastropub så fint udtrykker det:
Glem aldrig, at det først og fremmest er en pub - ikke en restaurant. Som sagt gider vi ikke sidde og drikke på en restaurant. Vi vil meget hellere spise i baren.
Gastropub Børsen er en Gastropub - med sans for nydelse. Det gælder vores drikkevarer og vores mad, som vi kræser for, og som vi gør os umage med.
Men det gælder også, når vi fortæller gode historier og søger at give vores gæster, de oplevelser, der ligger lidt ud over normalen.
Vi dyrker den gode historie og vi sætter en oprigtig ære i, at give vores gæster en oplevelse fra start til slut.
Derfor velkommen til - vi glæder os til at se jer!